Festivalgrej – alt det du ikke kan undvære

Eller måske skulle jeg sige: Alt det, du ikke vidste, du ikke kunne undvære? Her kommer tingene, du måske ikke har med, fordi du har for travlt med tøj og andet udstyr. Fælles for det er, at det er ting, der kan være yderst nyttige – samtidig med, at de næsten intet koster. I hvert fald ikke noget, der er værd at regne i et festivalbudget.

Så tjek lige, dom du gar tingene med på din checkliste til pakning – hvis du altså har en sådan?

Sorte plastiksække.

Festival-campist? Sådan bor du!

En festivalcampist har brug for….

En rulle sorte plastiksække fylder ikke meget – og koster måske en ti’er. Skulle der komme regn – som  enhver festivalgænger ved, er en del af festivallivet –  vil de vise sig intet mindre end uundværlige. Til at pakke ting ned inde i teltet. Det, der er pakket i disse sække forbliver tørt, såfremt du ellers har lukket dem ordentligt. Og det kan været meget stort plus på en ellers regnvåd festival.

Udover det kan de naturligvis anvendes til det, der oprindeligt var meningen: Affald. Den slags kan der være meget af på en festival – og her kan sækkene være en stor hjælp til at få styr på skidtet. En sort sæk kan også være fortrinlig at bruge som siddeunderlag.

Gaffatape

Gaffatape er også et must på en festival. Har man en gang haft det med, er det svært at forestille sig en festival uden. Det er en rigtig supertape. Gaffatape kan bruges til lidt af hvert, skulle jeg hilse og sige. Du kan for eksempel:

  • Lappe dit telt, hvis det er utæt eller går itu
  • Lappe dit regntøj
  • Lappe dine gummistøvler
  • Lukke de sorte plastiksække, som holder dine ting tørre, helt i. Specielt kombinationen af plastiksække og gaffatape er genial.

Gaffatape kan bruges til (næsten) alt

Stormpløkker

Dette gælder ikke kun for festivalcamping, men for alle situationer, hvor man bor i telt. Køb en pakke med 10 stormpløkker. Ingen steder er der garanti for godt vejr – sådan som vi kender den danske sommer! Og det er ikke kun regn, vi taler om – det kunne lige så godt være blæst.

Ofte er de pløkker, der følger med teltet ikke noget at skrive hjem om. Lav en helgardering – en pakke stormpløkker koster ikke ret meget. Og de kan gå hen og være det, der redder dit telt. Og dermed måske din festival?

Solcreme.

Når solen brænder og du er på festival, er der ikke megen skygge. Og du bliver nemt forbrændt. Og hvem gider ligge inde i teltet, solskoldet og ikke kunne holde til mere sol? Mens vennerne hygger sig og hører musik? Nej, vel?

Nål og tråd

Syning er måske ikke det, man tænker mest på på en festival. Ikke desto mindre kan det være praktisk at kunne udføre mindre reparationer på dit tøj – alt kan jo ske på en festival. Eller dit telt? Eller din rygsæk? Eller…

Lommelygte

Vil du gerne kunne færdes på campingarealet om natten? Teltene står så tæt, at du er næsten sikker på at snuble over bardunerne, hvis du ikke har lys. For slet ikke at tale om at finde det rigtige telt?

Vådservietter

En pakke neutrale vådservietter er et must. Adgangen til rindende vand er som oftest begrænset på en festival. Eller i hvert fald meget, meget besværligt. Vådservietter kan ikke erstatte vask helt – men på en festival går de an.

Har du husket…?

Dette var et par eksempler på de ting, du måske ikke have tænkt på. Så jeg forudsætter naturligvis, at du har husket at medbringe:

  • Regntøj
  • Gummistøvler
  • Paraply
  • Solbriller
  • Plaster

…og alt det andet…

Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.