Genbrug de gamle sokker

Gamle sokker? Enlige sokker? Der er ikke nødvendigvis nogen grund til at smide dem ud, bare fordi de ikke mere kan bruges som sokker. Der er faktisk masser af anvendelsesmuligheder for den slags – ting, man måske ikke lige går rundt og tænker på. Så vent lige lidt inden de gamle sokker ryger ud!

Gamle sokker anvendelsesmuligheder
Masser af gamle sokker eller sokker uden makker? De kan bruges til noget! Billede af Chrispynutt fra Pixabay

Sokker til rengøring

Fordelen ved dette er, at du har ganske godt styr på sokken, når den sidder på hånden. Og nogle steder er det en fordel – du ligger aldrig helt kluden fra dig. Den sidder på som en handske. Nå ja, i hvert fald næsten.

Sokker som vanter?

Gem også lige nogle gamle uldsokker. Hvis du en dag ikke kan finde dine vanter, er de et udmærket alternativ til vanterne. Man kan endda køre bil med dem, skulle jeg hilse og sige!

Sokker som pudseklude

Der er flere fordele ved at bruge en sok, i stedet for en klud, når man pudser noget. Uanset om der  tale om at pudse sølvtøj – eller måske at pudse sko?

  • Du får ikke i samme grad beskidte hænder. Pudsemiddel er ofte noget fedtet stads.
  • Du har bedre hold på det, du pudser end hvis du bruger en klud
  • En gammel sok kan lettere smides ud med god samvittighed end en klud, man har anskaffet som ny – og til formålet.
  • Hvorfor ikke udnytte det, man har. Billigere – nej, gratis – og oven i købet bedre

Så tænk dig om 2 gange næste gang, du overvejer at smide sokker ud – uanset grunden…

Og så kan du lige gemme nogle sokker til brug ved isslag. Hvor mærkeligt det end måtte lyde, kan det være en stor fordel at have et par sokker uden på skoene for at stå bedre fast. Ikke elegant, men effektivt. Og hvem tænker på elegance, når det er glat og man er ved at gå på røven.

Og har man børn i huset, er der ikke noget så sjovt som at lave sjove, absurde sokkedyr. 

Astrid

4 Comments

  1. Hvis man klipper sokkerne op er de næsten lige så gode som en billig klud.

  2. Jeg bruger dem også når bilen skal poleres. Især hvis man vender vrangen ud på nogle gamle tennisstrømper, så har man en rigtig blød klud.

    • Hej Kent,

      Det var slet ikke nogen dum ide…

      Hermed videregivet.

      KH. Astrid

  3. Jeg giver mine stiger sokker på foroven, så metallet ikke skader mine pudsede mure, der er malet med Keim.

Skriv et svar til Tim Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.