Hold telefonen fri for fugt og skidt

Vores telefoner er efterhånden blevet uundværlige. Vi skal have dem med overalt. Men det er ikke alle steder, det et lige godt at have en telefon med, desværre. På stranden, til festival, ude at sejle….og sikkert også en masse andre steder – der kan de blive udsat for vand/fugt, skidt og snavs osv. Men vi tager dem med alligevel. 

Din mobil tåler ikke fugt…

Alt ialt er det ikke særlig godt for telefonen, det kan hurtigt sætte den ud af drift. Man kan naturligvis putte telefonen  i en plastikpose med lynlås – men får man den ikke tilbage i posen efter brug (nok især et problem på festival) – så batter det ikke. Festivaler er hårde ved mobilen – det samme kan gælde al anden friluftsaktivitet. Beskyttelse er et must.

Beskyt mobilen mod fugt, sand og snavs - med et kondom

Kondomer kan bruges til mange ting – blandt andet til at beskytte din telefon med

Telefon + kondom = fugt og sandsikker mobil

Telefonen kan holdes fri for fugt og snavs – blot ved at pakke den ind i et kondom – og slå en knude på kondomet! Det holder al fugt ude. Tippet er typisk egnet til hvis man skal til stranden eller på festival. Du kan se i videoen herunder, hvordan man tester en iPhone for at se, om den kan holde til at være under vand hvis den er pakket ind i et kondom.

Jeg vil nok ikke gå så langt som til at anbefale at sænke telefonen ned i vand – heller ikke med kondom. I hvert fald ikke med vilje. Fordelen ved dette frem for plastikpose er, at kondomet kan blive på – og samtidig er telefonen aktiv. Det vil sige, at du kan bruge skærmen på dem, den er fuldt aktiv selvom der er et kondom på. Men i det øjeblik, den skal genoplades, skal man altså skifte kondom. Medmindre at man kan være heldig at åbne knuden uden at skade kondomet. Det gør det selvfølgelig til en lidt dyrere løsning end lynlåsposerne – men er altså heller ikke ment som noget dagligdags. Til gengæld gengæld er telefonen helt sikret mod støv, sand og vand. Dog ikke mod stød, der er stadig brug for et cover eller en bumper. 

Husk at presse overflødig luft ud inden du slår knude på kondomet! Jeg kunne desværre ikke tage et billede af min telefon indpakket i kondom – jeg tager nemlig billeder med telefonen….

Så endnu en grund til at huske kondomer til festivalen 😉

Astrid