Det rigtige svar er nok “måske”. Til dem, der spørger hvorfor, kan jeg sige, at bag den lidt pudsige overskrift ligger egentlig bare en overvejelse i “kampen mod dyrehår” – som mange kender det i det daglige. Måske ikke det mest almindelige husråd, dette her!
Er selv i øjeblikket ikke dyreejer – men husker det tydeligt. Ligesom jeg ser det rundt omkring.
Dyrehår er og bliver genstridige. Mangt og meget handler om, hvordan man fjerner dyrehår – fra tøjet, fra møblerne….fra alt! For de er overalt.
Færre dyrehår at fjerne….
Dette handler mere om, hvordan man – ikke undgår dem, for det kan man næppe (medmindre man ikke har dyr) – men snarere reducerer dem. Desværre virker det nok kun på hunde.
Ideen stammer fra min barndom, hvor vi havde en hund, et gadekryds med mest Collie i sig. Den hed Bruno og fældede overalt. Faktisk boede den mest i bryggerset – som man så ofte så det på landet dengang. Men det forhindrede på ingen måde hundehårene i at fordele sig overalt. Vi støvsugede og støvsugede og støvsugede…..det blev ikke rigtigt bedre.
Indtil en henkastet bemærkning om ikke “det var lettere at støvsuge Bruno”, satte noget i gang. Min mor prøvede, vi prøvede alle at vænne bæstet til det. Bruno var noget skeptisk i begyndelsen, men det fortog sig egentlig ret hurtigt. Og det varede ikke længe inden den begyndte at kunne lide det – sikkert lidt på sammen måde som når den blev striglet.
Faktisk skete der det, at hver gang støvsugeren blev tændt, gik der ikke lang tid til Bruno stod klar til at lade sig støvsuge. Han har næppe forstået ret meget af det – men lide det, det kunne han. Og det var jo ideen. Det betød naturligvis ikke, at alle hundhår forsvandt fra huset. Men det reducerede i hvert fald problemet drastisk.
Det er næppe alle hunde, der er med på spøgen – men det er da et forsøg værd. Hvad angår katte…lad heller være at prøve…