Kur til tørre albuer

Tør og ru hud på albuerne kender vi nok alle. Det er en del af kroppen, vi ofte glemmer at pleje. Det er jo ikke just det, vi kigger mest på. Men pludselig mærker vi det. Og det er som regel når det blevet meget ru!

Det kan være en god ide at give dem en slags kur. Og gør det på et tidspunkt, hvor du står med et par citroner (udpressede), som alligevel var på vej ud. Hvorfor lade dem gå til spilde – de kan faktisk gøre god gavn på denne måde. Sammen med en smule olie – så er den i hus!

Slut med tør hud på albuen!

Tør hud på albuen - tag en olie-citron-kur

Føles huden på albuen sådan – så tag en kur med olie og citron

Du tager dine 2 halve citroner, drypper en smule olie i dem og lader dem “sidde” på albuerne i 30 minutter som minimum – men meget gerne mere. Sæt dig til rette i sofaen og lav noget andet. Læs en bog, se en film – eller hvad du nu kan finde på af (forholdsvis) stillesiddende aktiviteter. Hvis du ikke rigtigt synes, at citronen vil blive på plads, kan du binde noget rundt om albue + citron. Så bliver den hvor den skal.

Sådan virker det: Syren fra citronen hjælper med at løsne den gamle, tørre hud, som vi gerne vil af med. Olien blødgør huden. Og dette er intet mindre end en perfekt kombination til tørre albuer. Hvilken olie, du bruger, er stort set underordnet – altså bare en madolie af en eller anden slags.

Astrid

4 Comments

  1. Tak for rådet. Jeg har ikke bare tørre albuer, men er nærmest en omvandrende rosin, så jeg vil da ud og finde nogle gamle citroner jeg kan neddyppe mit legemme i.

  2. Det er et rigtig godt råd, og jeg har allerede hørt andre tale positivt om netop dette råd. – Jeg har dog ikke selv oplevet det endnu,

Skriv et svar til Thomas Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.