Krydderurter er nemme at dyrke – og de kræver ikke megen plads. Selv i vindueskarmen eller på en lille altan, er det muligt. Den mindst pladskrævende af dem alle er nok karsen. Faktisk kan man dyrke karse på et stykke vat i vindueskarmen. Mere skal der ikke til. Karse er meget nøjsomt. En nem og hurtig vej til det grønne drys!
De fleste af os er nok klar over, at man billigt og enkelt kan lave sin egen karse i vindueskarmen. Blot en bakke, en sjat karsefrø og lidt vand – voila!

Hvis du ikke vil have frøskaller i karsen, skal du bruge gaze
Lav jævnligt en portion og du har altid karse til dine æg. Men mange har problemer med frøene. Disse – lidt klistrede – frøkapsler har tendens til at sidde på planterne, så du får dem med, når du klipper karsen. Ikke specielt lækkert – og de har også en lidt besk smag. Og man kan ikke rigtigt få de klistrede tingester til at slippe karsen, når den først er vokset op. Netop derfor skal man gøre noget mod frøkapslerne lidt tidligere.
Det er der dog råd for! Det kan undgås ved at læggeet stykke gaze over frøene, når du har sået karsen. Så undgår du at skulle pille de brune frøkapsler af karsen. Og så får du den perfekte karse – uden de klistrede frøskaller. Lig til æggemaden…