Alle ting, der bruger vand, risikerer at kalke til – dampstrygejernet er ingen undtagelse. Et dampstrygejern giver ikke damp nok, hvis det er tilkalket – og man risikerer, at det begynder at afgive kalk, som så kommer på tøjet. Ikke noget med specialprodukter – det eneste du har brug er eddike – ganske almindelig husholdnings-eddike (farveløs)
- Hæld eddike i strygejernet sammen med vand.
- Tænd for dampstrygejernet og stil det på en rist.
- Lad det stå og dampe godt igennem – du ser nu kalkrester komme ud af strygejernet
- Fyld strygejernet med koldt vand og lad det dampe igennem indtil det er tømt.
- Gentag indtil der ikke mere kommer kalk ud.