Damp-strygning uden strygebrædt…

Hvem kunne ikke tænke sig det? At slippe for at hive det der monstrum frem – blot for at glatte et par småting. Dem, der har god plads, har det muligvis stående fremme, men vi andre har som regel pakket det væk i et eller andet skab. Men det kan faktisklade sig gøre blot at dampe tøjet. Bare ved at dampe tøjet igennem retter det sig ud. Man kan simpelthen stryge det, mens det er på bøjlen.

Det er lettere at dampe…

Jo, jeg har faktisk lært at stryge “rigtigt”, men det betyder ikke, at jeg betragter det som en fornøjelse. Jeg har en sikker fornemmelse for, hvor gærdet er lavest – det er der, jeg springer over. Og det er altså lettere at dampe, må jeg indrømme. Nu ved jeg godt, at der er nogen, der automatisk kommer til at tænke på et apparat, der blev solgt på TV-shop. Den hed vistnok Tobi og kostede et stykke over 1000 kr. Jeg har en af slagsen, den er dog købt via den Blå Avis – af en, der ikke fik den brugt alligevel. Så kunne jeg få den for 200,-……

Det er dog slet ikke nødvendigt at gå så langt – og de færreste har et strygebehov, der kan stå mål med en investering i denne størrelsesorden.

Ikke noget hokuspokus

Jeg ved, at mange har grinet lidt af den TV-shop-reklame. Men der er ikke noget hokuspokus i det med at man kan glatte tøj vha. damp. Det kræve dog ikke nødvendigvis et dyrt apparat. Jeg har dampet tøj på 3 forskellige måder:

Du kan bruge en dampstryger til at glatte tøjet

Silksteam

  • Vha. et dampstrygejern, som har såkaldt vertikal damp. Det vil sige at selvom strygejernet står på højkant kommer der stadig damp ud af det. Når dette er tilfældet, kan man bruge dampen til at glatte tøjet mens det er på bøjle.
  • En “Tobi” – købt brugt…
  • En damprenser til rengøringsbrug kan også bruges til formålet. Og ikke de dyre – som i TV-shop – denne er købt for 250 kr. i Netto. Også dem damprenseren kan man få tøjet glat, mens det sidder på bøjlen.
  • Et nylig indkøbt indkøbt “strygejern” lavet til formålet. Det hedder Silksteam og er købt i Kvickly for 99.-. Kommer jævnligt som ugetilbud i Lidl ol. til ca. samme pris. Det kan godt minde om det “rejsestrygejern”, man kan købe til Tobi. Men det gør det, den skal – og man skal ikke have et stort apparat frem.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.