Synes du, at dit køleskab har tilegnet sig en ubestemmelig lugt af gammel mad? Og måske udretter en gang almindelig rengøring ikke det mirakel, du regnede med? Det kan løses – og det oven i købet uden masser af kemiske rengøringmidler.
I hvert fald bør du prøve dette først – madvarer og kemi er ikke altid en god cocktail! Selvfølgelig vil man gerne have fjernet dårlig lugt fra køleskabet, men kan det gøres uden kemi, er det at foretrække.
Du kan som oftest afhjælpe lugt-problemet i køleskabet vha. yoghurt (evt. ymer).
Sådan fjerner du dårlig lugt fra køleskabet:
- Sluk køleskabet, og fjern maden
- Rengør køleskabet som du plejer
- Smør herefter den indvendige side af køleskabet ind i et tyndt lag ymer eller yoghurt.
- Lad det tørre, hvorefter du vasker det af med rent, lunkent vand.
Mildt, men effektivt. Den dårlige lugt vil i mange tilfælde være en saga blot.
Et godt tip er at investere i en Kuro Cube, som er Aktivt Kul, der opfrisker lugten i køleskabet på en naturlig og effektiv måde uden brug af kemikalier.
Kuben er fremstillet af komprimeret Hvidt Kul, som er aktiveret gennem en specialiseret japansk brændingsmetode. Aktivt Kul absorberer gasser og lugte samt skaber et sundt miljø, som får madvarerne til at holde længere. Kuben kan købes hos Clara’s Helse.