Jeg har et lille badeværelse, der let bliver fyldt med damp, når man bader. Med det resultat, at spejlet dugger – og vandet løber ned af det. Og jeg er ikke vild med at pudse spejle – ikke for tit i hvert fald. Mon ikke mange kan nikke genkendende til det? Men det kan undgås – med et nemt og billigt lille husråd!
Og remedierne har du allerede i huset – en klud og noget opvaskemiddel. Du gør sådan:
- Vask spejlet af så det er helt rent
- Hæld flydende opvaskemiddel på en klud
- Smør spejlet ind i opvaskemidlet
- Poler spejlet, så det bliver helt blankt.
Nu dugger dit spejl ikke mere!
Det hævdes, at man kan gøre det samme med briller, hvis man har problemer med briller, der dugger. Det er dog ikke noget, jeg har afprøvet – endnu….
Et rent spejl kan også poleres med barberskum. Det har samme effekt: spejlet dugger ikke.