Der er nok ingen, der rigtig er sluppet for dette problem. Det er nemlig irriterende med sorte mærker på gulvet efter sko – men der er råd for det. Skosåler er ofte sorte – og nogle af dem smitter af. Der findes dog en virkelig nem løsning, som i nogle tilfælde kan afhjælpe problemet. Den er virksom fortrinsvis på de vinyl- og trægulve. Den meget simple løsning er et viskelæder!
Et viskelæder?
Ja, så simpelt er det faktisk. Nogle gange i hvert fald. Som regel er mærkerne på gulvet – hvor grimme og sorte, de end måtte se ud – ganske overfladiske. Det er bare gummi, der er smittet af. Hvis det ikke er alt for meget, kan et blødt viskelæder som regel fjerne sådanne mærker. Anskaf dig et blødt viskelæder, og du kan nænsomt fjerne langt de fleste af mærkerne. Medmindre de er meget genstridige. Ideen er, at man lige så stille og roligt skal fjerne mærkerne – uden at fjerne alt muligt andet – for eksempel lakken. Går man igang med skrappe rengøringsmilder, kan gulvene lige så godt blive beskadiget og man har gjort ondt værre.
Men du skal huske at vælge et blødt viskelæder netop for at det skal være nænsomt – ikke alle viskelædre er gode til formålet. Pas på ikke at gnubbe for hårdt, hvis der er tale om lakerede trægulve. Det er ikke meningen, at lakken skal fjernes også – kun de sorte mærker.