Endnu en måde at fjerne et klistermærke, som ikke rigtigt vil af. jeg har 2 tidligere forslag, den kemiske med rensebenzin – og en variant, hvor man kan fjerne dem med noget så ukemisk og dagligdags som madolie. Iøvrigt er det jo ikke alle overflader, der kan tåle de stærke kemiske midler. Det skal man lige tage i betragtning, når man vælger metode.
Men klistermærker arter sig forskelligt alt efter, hvilken lim, der er brugt.
Fjern klistermærker vha. varme
Derfor kommer her den tredie version, hvor det går ud på at fjerne klistermærket vha. varme. Hvis det andet glipper så prøv denne metode til et genstridigt klistermærke. Du kan blæse varm luft på klistermærket ved hjælp af en føntørrer. Den varme luft få i nogle tilfælde limen til at løsne sig.