Det er ikke usædvanlig at især urtepotter eller urtepotteskjulere, der ikke er glaserede, ikke helt kan holde vand. Ikke fordi det ligefrem fosser ud, men helt tørt er der ikke omkring dem. Og er de til indendørs brug, sætter de nemt rande steder, hvor man ikke ønsker det. Og så skulle man jo tro, at de er helt uanvendelige indendørs, men det er ikke tilfældet. Man kan faktisk komme om ved problemet ved at give dem en behandling med vandglas.
Vandglas tætner potterne
Det kan gøres rimeligt nemt! Du kan nemlig tætne dine uglaserede urtepotter/krukker med vandglas, som du kan købe i enhver Matas. Vandglas blandes 1:5 med vand. Blandingen smøres på indersiden af urtepotten med en pensel i et tyndt lag. Herefter lader du den tørre helt op – og gentager behandlingen. Således kan du “forsegle” din urtepotte, så den kan holde vand. Nogle gange er en ekstra behandling nødvendig. Se evt. videoen længere nede fra Borups Kemi.
HUSK at arbejde med handsker på – vandglas kan irritere huden. Og stå gerne ude, så du ikke indånder vandglas. Det er nemt tætne krukkerne med vandglas – men det er ikke ufarligt. Så vær forsigt med, hvordan du arbejder med det!
Hej super godt tip. Men for at andre ikke løber forgæves, sælges VANDGLAS ikke i Matas butikkerne mere, du kan dog finde det i Mataswebshop til 40kr plus 25kr i fragt.
Men jeg fandt det til 40kr hos SILVAN. ?