Kaffegrums er noget, de fleste tænker på som affald. Og det meste kaffegrums ender som affald. Men, tænk om igen – der er faktisk en del anvendelsesmuligheder for kaffegrums. Kaffegrums kan for eksempel overflødiggøre bodyscrub. Læs: Kaffegrums som bodyscrub?
Kaffegrums kan bruges til at rengøre hænderne:
Det lyder måske lidt sjovt at hænderne skulle kunne blive rene – endsige blødere – af kaffegrums. Ikke desto mindre:
- Kan du ikke få dejen af fingrene
- Kaffegrums mod ru og beskidte hænder
- Kaffegrums – masser af anvendelsesmuligheder
Er der ingen grænser for, hvad man kan bruge kaffegrums til?
Jo, det er der givetvis – jeg har bare ikke fundet den endnu. Det nye, der kommer her, er at bruge kaffegrums i håret. Jeg fik det fortalt og havde på daværende tidspunkt ikke hørt det før. Men hvad angår kaffegrums, lader jeg intet uprøvet. Jeg har nemlig heller ikke fundet nogen dokumentation for, at kaffegrums skulle kunne være skadeligt til hår. Og hvorfor skulle det også være det?
Kaffegrums-hårkur?
Dette er en slags kaffegrums-hårkur, som helt klart har en gunstig indflydelse på håret. Kuren bruges på ny-vasket hår:
- Tag kaffegrumset og smør det ud i det våde hår. Jeg har valgt at blande det op med lidt hårbalsam. Det er også godt for håret – og det gør kaffegrumset lettere at fordele.
- Tag en plastpose over håret (med kaffegrumset i) og lad det sidde i ½ – 1 time.
- Herefter skylles håret grundigt igennem.
Det efterlader håret lidt mere blankt og stærkere – og duften skal man selvfølgelig ikke have noget imod. Men er man derimod lyshåret – og vil gerne forblive lyshåret – , skal man passe lidt på. Jeg synes nemlig, at kaffegrumset efterlader mit hår lidt mørkere end det var før. Da det sikkert ikke er det sidste, jeg skriver om kaffegrums, kommer her et link til siden, hvor jeg har samlet alle indlæg om kaffegrums: Meget mere om kaffegrums og dets anvendelsesmuligheder.