De fleste kummefryserejere kender det nok. Kummefryseren er et stort rum, hvor alt ligger hulter til bulter mellem hinanden. Hvor var det lige den var, den rest tomatsuppe, vi skulle spise i aften? Og hvad er der blevet af den flæskesteg, jeg købte i sidste uge? For slet ikke at tale om is-terningerne – eller solbærrene fra i fjor? Halve – eller hele – grise….
Ja, hvor mon? Et eller andet sted ned i dybet, ganske sikkert. For det er selve kummefryserens natur. Et stort rum, hvor man bare hælder i – indtil en dag, der ikke kan være mere. Er det egentlig så mærkeligt, at det går galt?
Kummefryser-systematik
Du kan bruge klodskasser til kummefryseren
Det kræver en vis systematik at holde styr på, hvad der er – og ikke er – i fryseren. Har man som jeg – ikke den salgs med sig fra naturens hånd, er der kun en vej frem: Kasser, kasser, kasser. Her taler jeg om stabelbare plastik-kasser – med eller uden låg, det er ikke det, der gør det – blot de kan stables. Det kunne for eksempel være klodsekasser eller lignende gerne kasser, der ikke er for store, så hver enkelt af den ender med at blive uoverskuelig. Tag en til brød, en til grøntsager, en til kød, en til fisk osv. Eller flere til hver enkelt ting, hvis det er nødvendigt. Tag en sort tusch og skriv på siden af kassen.
Bliver maden nemmere at finde, bevirker det at mindre går til spilde. Der kan ikke ligge noget nede i bunden, der bare ligger og venter på at blive for gammelt.
Farvekodning af maden i fryseren
Vælger du for eksempel klodsekasser og har du en stor fryser, således at du er nødt til at have flere kasser med hver enkelt ting, kan du simpelthen bruge farverne til at indikere, hvad kassen indeholder. For eksempel gul for brød, grønt for grøntsager, rød for kød osv.
Det er i bund og grund ligegyldigt, hvilken farve kasse, der bruges til hved – blot du kan overskue det selv. Så man ikke skal stå på hovedet i fryseren og have alt ud for at finde lige det, man ledte efter.
