Møl er ikke det skadedyr, vi hører mest om, men møllene er stadig en realitet. Og de små bæster er ikke dem, vi har mest lyst til at stifte bekendtskab med. Møl ser små og harmløse ud, men kan gøre forbavsende megen skade på de tekstiler, de kommer i kontakt med. De æder vores tøj! Hvem har lyst til det? De gemmer sig skabe og andre steder, hvor de gnasker løs af vores tøj!
Lavendel er møllenes fjende
Problemet er især tøj og andre tekstiler, der ligger gemt væk. Her er der fred og ro og møllene stortrives. Og så bliver de hængende, så længe der ikke er noget, der driver dem væk.
Der bliver ikke luftet ud og rodet rundt – det er det rene slaraffenland. Hvis man er et møl, vel at mærke.
For at holde møllene væk fra tøjet, skal vi derfor gå efter noget, som møl ikke bryder sig om. Og den slags findes. Nogle gange kan man bruge kemiske midler, som desværre har en lugt, som mennesker heller ikke er vilde med – det stinker, for at sige det rent ud. Og så er man lige vidt.
Møl hader lavendel
Her kommer et meget enkelt gammel husråd dig til hjælp. Vi mennesker – eller i hvert fald mange af os – kan godt lide duften af lavendel – og møllene hader til gengæld lavendel. Så dette er ideelt til at holde bæsterne på afstand. Fidusen er jo i al sin enkelthed, at der skal lugte af noget, vi godt kan lide – men som møllene synes stinker!!
Derfor kan du lave små poser med tørret lavendel i – og ligge dem mellem tøjet. Så får du en dejlig lavendelduft til tøjet – og ingen møl. Lavendel kan købes tørret – men hvorfor ikke selv dyrke det? Det kræver naturligvis, at du ikke – ligesom møllene – hader lugten af lavendel!
Lavendel i tørret form kan købes i butikker – men man kan sagtens selv dyrke lavendel i haven!
I gamle dage var det meget almindelig, at man bandt en lille pose med lavendel på bøjlen som holdt det tøj som møl kunne lide. Nogle få poser i et klædeskab var nok for ikke at parsonerne kom til at lugte som en parfumedunk. Min moder luftede tøjet inden hun tog det på.
Hvis du dyrker lavendel tæt op af roser, undgår du de fleste skadedyr på roserne.
Det er jo en win/win situation.