Tænd dine stearinlys med spagetti

Nej, det er ikke en overskrift jeg har lavet for at gøre mig interessant. Den er god nok. Da jeg første gang hørte det, var jeg en smule skeptisk, hvem ville mon ikke være det? Men jeg har (naturligvis) prøvet dette af. Man kan simpelthen tænde ild til et stykke spagetti – og efterfølgende tænde stearinlys med det. Og hvorfor skulle man så det, er der nok nogen, der tænker. Men ideen er faktisk særdeles anvendelig.

Tænd fyrfadslys med spagetti

Selvfølgelig kan man da det!

Tippet her er specielt aktuelt i to forskellige sammenhænge:

Spagetti - de lange pinde kan bruges til at tænde fyrfadlys med

Tænd et fyrfadlys med spagetti

  1. Hvis du skal tænde mange lys. Jeg har ofte mange lys stående på række. Jeg bruger mange tændstikker hver gang jeg skal tænde dem, for jeg når kun at tænde et par stykker med hver tændstik. Og bruger jeg fyrfadslighter, tømmer jeg den hurtigt for gas. Derimod kan jeg nemt tænde 12 lys med et stykke spagetti (og så er det ikke engang løgn!)
  2. Ofte skal man tænde fyrfadslys, der ligger i en stage, hvor den almindelige tændstik er for kort. Har man ikke lige en fyrfadslighter – eller vil man spare lidt på gassen – er et stykke spagetti den perfekte løsning.

Man gør ganske enkelt det, at man sætter ind i spagetti’en og bruger den til at tænde fyrfadlyset med. Det når nemlig fint ned i bunden af glasset, hvor man har lyset i. Man bruger den som en slags tændstik. Man slipper større gasudslip og man slipper for de brændte fingre. Naturligvis kunne man bruge en eller anden tynd pind i stedet – men hvem har den slags liggende? Spagetti derimod….

Spagetti kan tænde fyrfadlyd
Du kan bruge spagetti til at tænde fyrfadlys. Billede af Elias Sch. fra Pixabay

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.