Lider du af fodsvamp? Nogle døjer meget med det, ofte tilbagevendende. Der er ingen grund til at købe dyre medikamenter for at blive fodsvamp kvit. Du har muligvis noget i huset, der kan bruges. Noget, der egentlig er beregnet til noget helt andet. Noget meget billigere. Nemlig Atamon. Mange mennesker har det allerede i huset – og det koster ikke noget særligt. Atamon kan desuden fås i mange supermarkeder…
Atamon til fodsvamp? Er det ikke et konserveringsmiddel?
Og det er rigtigt husket: Atamon er det vi bruger til at konservere fødevarer med. Hvis du plejer at lave syltetøj eller saft – så har du sikkert allerede Atamon stående. Men vi kan altså også bruge det til andet. Skulle du være en af dem, der døjer med fodsvamp – så gør du bare som følger (instruktionen er hentet fra det hedengangne Rabatten, som ma8nok husker):
“Tag et stykket vat og væd det med Atamon. Fugt de angrebne områder og lad Atamonen virke nogle timer – eventuelt natten over. NB!! Nogle mennesker er allergiske overfor Atamon på huden, så sørg lige for at undersøge om du er allergisk, før du bruger Atamon direkte på huden.”
Det er altså vigtigt at man lige tester engang for at være sikker på, at man kan tåle at lade sig behandle med Atamon.
Billigt middel mod fodsvamp
Atamon koster kun en brøkdel af det, du normalt betaler for midler mod fodsvamp! Du skal dog være opmærksom på, at talere vi om et mere alvorligt, ubehandlet tilfælde af fodsvamp, skal du sandsynligvis også søge læge. Men jo tidligere, man er ude med at komme igang med behandlingen, jo bedre. Det er dog ikke alt, et husråd kan klare.
Forebyggende behandling
Når engang fodsvampen er forsvundet, så prøv at bruge Atamonen præventivt i stedet – så du undgår, at problemet opstår igen. Når du tager fodbad, så tilsæt en smule Atamon til fodbadevandet! Lider du af tilbagevendende fodsvamp, kan det muligvis holdes i skak på denne måde.
Eddike mod fodsvamp og skæl
Bad tæerne i eddike, evt. i en lille plastpose, 2 min. morgen og aften i min. 2 uger. Også virksomt mod svamp andre steder på kroppen. Skæl, som ofte skyldes svamp i hovedbund, behandles med en skylning med lidt eddike efter bad/vask.
Tak for tippet. Tror nok, jeg har hørt det før – det skulle vist være fordi fodsvamp hader syre. Og netop syre er der masser af i eddike…
Hvis du er pint og plaget af gul Monilia Svamp i din have,
så kan du (ganske ulovligt) sprøjte dine frugttræer med en opløsning af vand og Atamon. Der er på nettet opgivet flere
anvisninger på opløsningens styrke.