Er solcellelampen blevet svagere?

Solcellelampen er måske blevet lidt svag i lyset – eller den lyser kun kortvarigt efter opladningen? Det kan selvfølgelig være batterierne, der snart er klar til udskiftning. De udendørs solcellelamper indeholder nemlig ofte genopladelige batterier, der er udskiftelige.

Det er helt samme slags, som dem, man ellers køber til opladning. Og ofte kan man sagtens komme ind til dem og skifte dem ud. Det er forskelligt, hvor mange opladninger, de holder til, men ofte 800-1000 før de er klar til at udskifte…

Skal solcellelampen have nye batterier?

I så fald kan man skifte batterier – altså til nye, genopladelige batterier. Hvis du gerne vil teste, om det er det, der er problemet – gør du dette:

Prøv at sætte almindelige batterier i (altenså ikke-genopladelige) – blot for at teste. Lyser lampen nu som den skal, er det sandsynligvis her, problemet ligger. Så tager du de almindelige batterier ud med nye genopladelige batterier.

Solcellelamper kan have brug for nye batterier eller rensning

Er dine solcellelamper blevet svage, kan det være, du skal skifte batterier – eller rense solcellepanelet. Billede:Hans / Pixabay

Er solcellepanelet kalket til?

Men der er faktisk en mulighed mere, som man kan tage ind iovervejelserne. Batterierne kan forventes at holde til op mod 1000 opladninger. Er du ikke i nærheden af dette antal, kan grunden være en anden:

Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det nemlig også  skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Lamper står jo ude i vind og vejr – og bærer ofte præg af det. Der sætter sig kalk og snavs på – og det gør, at panelerne ikke er nær så modtagelige for sollyset.

Det er en god ide, at vaske lampe af i husholdnings-eddike + lidt opvaskemiddel, for derved at fjerne både kalk og belægninger. Tør efter med en klud med vand.  Hvis overfladen stadig ser kalket ud, gentag behandlingen.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.