Kartoffelvand hjælper på gigten

Udover at jeg flere steder har set dette nævnt, blandt andet i bøger om husråd, har jeg fået det anbefalet af en, jeg kender, der er plaget af gigt – og har været det gennem mange år. Jeg skal lige understrege, at dette ikke er et mirakelmiddel, der kan kurere gigt.

Men det er – som så mange andre husråd – noget, der skal ses i sammenhæng med anden behandling. Dette skal ikke stå i stedet for lægelig behandling!

Hjælp til gigt-plagede

Det er derimod noget, der kan hjælpe på gigten. Er du plaget af gigt, er det ikke noget, der skal sættes i stedet for den behandling, du ellers får. Det skal forstås som et supplement til gigt-behandlingen. Men til gengæld et godt supplement, skulle jeg hilse og sige.

Kartoffelkur til gigt

Du skal gøre følgende:

Kartoffelvand kan hjælpe gigtplagede mennesker

Lav kartoffelvand og brug det mod gigt

  • Tag en stor kartoffel, skræl den og skær den i skiver. Overhæld den med vand, ca. ½ liter. Dette gøres om aftenen.
  • Om morgenen drikker du dette kartoffelvand, på fastende hjerte
  • Skal dette hjælpe på din gigt, er det vigtigt at du gør det dagligt – ikke blot engang imellem. Det smager ikke ubehageligt, egentlig smager det ikke af ret meget.

Kartoffelkur mod overvægt?

Du kan også bruge kartoffelvandet, hvis du skal tabe dig. Det virker nemlig udrensende. Men ligesom i forbindelse med gigten er det ikke noget, der klarer alle problemer. Du skal stadig spise fornuftigt. Kartoffelvandet alene klarer det ikke. Det er ingen slankekur. Og har i det hele taget en stor sundhedsmæssig værdi. Jeg bruger det i perioder – uden egentlig at fejle noget…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.