Ukrudt mellem fliserne kræver knofedt eller gift. og det kommer igen og igen og igen. Og det med giften – det er ikke altid det bedste. Det ved vi jo godt. Ender man ved knofedt-metoden, skal man dog sikre dig, at man har de rigtige redskaber. Det er ikke meningen alt skal fjernes med de bare næver!
Men du kan selv lave et redskab, der kan være nyttigt, en slags “ukrudtsfugerenser”. Den kan laves af et gammelt kosteskaft af træ – eller måske et skaft fra et eller andet haveredskab..
Forbor først et hul i den ene ende af kosteskaftet, og bank derefter et passende stort søm halvt op i kosteskaftet. Knib hovedet af sømmet og bøj til sidst sømmet i en 90 grader vinkel.
Dette er en effektiv og billig ukrudtsfugerenser, der gør at du ikke får ondt i ryggen af en dårlig arbejdsstilling. Lidt knofedt skal der dog stadig til.