Nemmere oplægning af bukser

Oplægning af bukser kan være besværligt. Masser af knappenåle eller ritråde til trods, kan det være svært at få det ordentligt – især hvis man ikke er så vant til det. Der er dog et råd, der med sikkerhed kan spare  dig masser af tid og besvær.

Pres, det er umagen værd…

Du skal nemlig bruge dit strygejern. Når man lægger bukser op, er det en god ide, at stryge – eller presse –  kanten inden man syr, så ligger den fast og er let at sy. Stryg eller pres den hel skarp, så du er helt sikker på, at det hele sidder som det skal før du syr. Brug evt. et par enkelte knappenåle – mere burde ikke være nødvendigt.

Det at presse helt skarp, giver kontrol over arbejdet. Ikke mindst er det tidsbesparende, for man undgår at ri.  Og for at sprætte op og sy om…

Læg selv dine bukser op - her er et par fif

Man kan godt lægge bukser op selvom man ikke er en ørn ved en symaskine. Alle kneb gælder

Lidt mere “snyd” til bukseoplægning

Og vil du snyde en smule mere når du lægger dine bukser på, så køb noget af det dobbeltklæbende bånd, som bruges når man lægger gardiner op. Det er sådan noget, der klistrer 2 stykker stof sammen, når man stryger hen over det. Du kan købe det i IKEA, det er oprindeligt beregnet til at lægge gardiner op med. Og det koster ikke ret meget.

Det skal ligge understreges, at det ikke kan gøre det ud for at lave en oplægning – heller ikke når det gælder gardiner. Selvom jeg er sikker på, at det vil brugsanvisningen sige. Men det er altså ikke nok med dette bånd alene! Det, som det til gengæld kan, er at holde oplægning på plads mens du syr – og det er min pointe. Brug kun nogle stumper – det er sjældent nødvendigt at lægge det på hele vejen rundt.

Så er det ingen sag at lægge bukser op. Det er faktisk ret nemt – mange fejl og unøjagtigheder kommer nemlig af, at det man syr sammen, forskyder sig.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.