Trætte øjne, hævede øjne. Måske har du ikke fået din skønhedssøvn? Eller også føles det bare sådan. Men ikke nok med, at det ikke føles rart – det ses også. Der er flere ting, der kan have en gavnlig virkning på trætte øjne – kulde er en af dem. Men også noget så almindeligt som kamille, det har nemlig en beroligende virkning på øjnene.
Kamillethe til trætte øjne
Du kan friske trætte øjne op ved at dyppe nogle vatrondeller i kold kamille-te, vride dem let, hvorefter du lægger dem på øjnene. Lad dem ligge på øjnene i 10-15 min.
Agurker er altid godt for øjnene
Læg hele, kolde agurkeskiver på øjenlåget og under øjet. Lad dem ligge i 15 min. – gerne længere. Kan du ikke få dem til at ligge ordentligt -og blive liggende, så prøv den metode, som jeg anviser i indlægget Alternativ til de klassiske ”agurkeskiver” til øjnene
Førstehjælp til trætte øjne
Engang imellem har vi jo ikke tid til alt det der. Måske har man kun lige 5 minutter til overs. Skal det gå rigtigt hurtigt, kan du simpelthen prøve blot med kulde – det får nemt eventuel hævelse til at falde ned.
Hav derfor altid et par teskeer liggende i fryseren, som du kan komme under øjnene om morgenen. For at kulden ikke skal blive for voldsom, er det en god ide at lægge et stykke stof eller måske en vatrondel mellem ske og øje. Den kolde ske tager de værste spor fra soveøjne og giver friskhed.