Alle supermarkeder sælger “smoothie-mix” i dyre domme.Dette er dog i bund og grund bare frosne bær og frugtstykker, der har fået et noget andet navn – og en pris der passer til. Men har du tendens til at købe for meget frugt er der en hel anden mulighed for alle smoothie-elskere.
Kan de fryse frugt ned, så kan du også!
25-30 kr for en pose frosne frugtstumper? Ikke nødvendigt – du fryser bare dine frugtrester ned. Du sparer penge – og du undgår at smide frugt ud. Du skal bare nå at fryse den ned i tide. Altså før det bliver for gammelt – for så vælger du bare at smide det ud i stedet.
Tip til smothie-elskere
Her i huset laver vi vores egen smoothie-mix. Vi fryser nemlig frugten ned selv – skåret ud i små stykker. Det er billigere. Men ikke nok med det. Det er faktisk en fantastisk måde at få udnyttet frugt og bær, der ellers ville ryge ud. Det er nemlig ofte et problem, at man overvurderer, hvor maget frugt, man kan få brugt. Man kan sagtens se, hvilken frugt, der er godt moden – og derfor kandidat til at blive frosset. Gerne godt moden, men ikke rådden!
Vi har prøvet med ananas, bananer, ferskner, nektariner, appelsiner, grapefrugt, vandmeloner, bananer – alle er velegnede. Og gem på samme måde små sjatter af bær.
Lige et par smoothie-opskrifter
Mulighederne er utallige, her kommer et par af dem. Læg mærke til, at når din frugt er frossen behøver du ikke isterninger i dine smoothies. Prøv dig frem:
Opskrifterne stammer fra Alletiders Kogebog, hvor du også kan finde mange andre smoothies.