Kunne du tænke dig at lave spejlæg med bacon – med yderst begrænset griseri? Det er der sikkert mange, der har tænkt på, hvordan man gør? Man kan lave bacon i ovn, naturligvis. Ingen dum ide – dog for tidskrævende for nogen.
Denne metode er hurtigere og mere griserifri (det ord findes muligvis slet ikke, men mon ikke alle ved, hvad jeg mener).
Æg og bacon i vaffeljern – sådan:
Ingredienserne er:
- 4-5 skiver bacon
- 1 stort æg – evt. 2 små
- salt og peber efter smag
Fremgangsmåde
- Opvarm vaffeljernet
- Læg baconstrimler i – sørg for, at de ikke stikker ud af vaffeljernet
- Tjek igen 3-4 minutter senere. Er dine baconstrimler tynde, skulle de være klar, er de tykke, skal de nok have et par minutter mere.
- Læg dem til side og lav dit spejlæg i vaffeljernet – steges i baconfedtet!
- Tag spejlægget ud når du synes, det er passende stegt – den slags er meget en “smag og behag” ting,
- Breakfast is ready
Ja, det går hurtigt og griseriet er minimalt – taget i betragtning at vi lige har lavet æg og bacon! Her kombinerer man nemlig ovnens griserifri (der kom den igen) metode med stegepandens hurtighed!!
Opskriften her er frit efter e-bogen “Will it Waffle”. Faktisk kan et vaffeljern bruges til mangt og meget – læs mere om alternativ anvendelse af vaffeljernet og bogen “Will it Waffle”, der giver dig en stribe opskrifter, som kan laves i et vaffeljern. Denne opskrift på spejlæg og bacon er en blandt mange!