Sådan retter du krøllet papir ud…

Krøllet papir. Ja, i mange tilfælde lader man bare krøllet papir være krøllet. Eller man smider det ud. Men ind imellem er det noget vigtigt, der er blevet krøllet – og hvad så? Vil man gerne prøve at redde det er det muligvis ikke nok bare at rette det ud med hænderne – der skal  lidt mere til.

Jeg kan dog ikke love dig, at dit krøllede papir ”bliver som nyt”, men det kan blive væsentligt bedre. Det kommer naturligvis også an på, hvor stor skaden er.

Og fremgangsmåden er egentlig ganske simpel.

Stryg det krøllede papir

Papir, der er blevet krøllet, kan ganske enkelt stryges

Blev papiret krøllet? Stryg det!

Men det allerbedste trick er at stryge det – akkurat som du stryger stof. Start ud med de lave varmegrader og arbejd dig opad. Du kan – mere eller mindre – mærke, hvor meget papiret kan tåle. Jo vigtigere papir, jo mere forsigtigt må du arbejde dig frem. Der er også forskel på papir – altså hvor sart, det er.

Du kan på denne måde få et meget bedre resultat. Strygejernet kan ikke kun stryge tekstiler. Er det et meget vigtigt stykke papir, der er blevet krøllet – og er du bange for, at strygejernet skal brænde det af? Så gør du bare det, at du lægger et andet stykke papir imellem – for eksempel et stykke bagepapir eller madpapir. PS: hvis du bruger et dampstrygejern, skal du ikke fylde vand på det.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.