Smid ikke den gamle tandbørste ud

Den aflagte tandbørste – hvorfor egentlig gemme på den? Hvad i himlens navn skulle det gøre godt for? Genbrug kan tage overhånd! Men det er der faktisk adskillige gode grunde til. Selvom den er så brugt, at den ikke egner sig til at rense tænderne med, så er der faktisk mange andre ting, den kan.

Kig engang på en tandbørste: Det er faktisk en smart, lille børste, der kan komme til, der hvor andre børster kommer til kort. Den må da kunne bruges til noget andet også!

Der er al mulig grund til at gemme de gamle tandbørster, som du ellers regner for udtjente. Længere kommer en række anvendelsesmuligheder – og det skulle ikke undre mig, om der er flere end jeg lige kunne komme på?

Gem lige tandbørsten

Og det skal du gøre fordi:

Tandbørsten er en fantastisk lille rengøringsbørste. Den renser nemt mellem fliser, hvor der ofte sætter sig belægninger og snavs af enhver slags.  Den renser i krogene, hvor du ellers ikke kunne komme til. Rense oppe under kanten på wc’et – også med en aflagt tandbørste.

Den gamle tandbørste kan bruges

Smid ikke den gamle tandbørste ud

  • Tandbørsten til personlig pleje. Altså ud over til tandbørstning! Mange bruger en speciel børste til at rette på øjenbryn. Det behøver du ikke – bare brug den gamle tandbørste. Er neglebørsten for strid til fingerneglene? Brug en tandbørste som “fingerneglebørste”.
  • Rens skosålerne med en gammel tandbørste. Skidt, der har sat sig fast inde i sålerne, der hvor man ikke kan komme til, fjernes nemt med en aflagt tandbørste.
  • Klumper mascaraen på øjenvipperne? Der findes specielle børster, der kan få det væk, men hvorfor ikke bare bruge en aflagt tandbørste?
  • Rens hårbørsten i bund med en gammel tandbørste! Nogle gange mangler man et redskab, der kan få alle hårresterne ud af børsten. Og der er en tandbørste ofte et godt redskab.
  • Når man skal rense en cykelkæde, mangler man ofte også et passende redskab, der kan komme til og få alt snavs og grus ud af cykelkæden. Igen, tandbørsten.

Og alle de andre steder, hvor almindelige børster og rengøringsredskaber ikke kan komme til. Tandbørsten er lille og har stive børster og det gør den til en god lille rengøringsbørste. Så fremover skal de ikke smides ud – de skal bare skifte plads til rengøringsskabet!

Skulle man bevæge sig ud i kuriositeterne og det lidt mere specielle vil jeg lige tilføje, at kan man endda male med en gammel tandbørste! I hvert fald er der nogen,der gør det. Se mere på:

http://www.firstpalette.com/Craft_themes/Colors/Toothbrush_Painting/Toothbrush_Painting.html

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.