Fjern plasteret nemmere

Det kan gøre ondt at få et plaster taget af. Ikke kun på børnene – der er faktisk også voksne, der hader dette. Der er selvfølgelig altid tippet (mit fortrukne) med at rykke plasteret af med en lynhurtig bevægelse. Nogle gør det dog nervøse – og her kommer tippet til dem. Det kan faktisk lade sig gøre at fjerne plasteret uden det hurtige ryk. Uden at det gør ondt, vel at mærke. 

Det er nemlig ikke den eneste måde man kan komme af med et plaster, der er groet godt fast. Netop med de plastre, der har siddet der lidt for længe, kan det faktisk være at det ikke virker med at rykke det hurtigt af!

Opløs limet på plasteret i stedet

Enten fjernes plasteret i et ryk - eller også skal limen opløses

Opløs plasterets lim med olie

Og bare rolig, jeg har hverken tænkt mig, at du skal bruge sprit eller rensebenzin eller andre giftigheder til at få plasteret af!

Gør i stedet fjernelsen af plasteret mindre smertefuld blot ved at gnide f.eks.  madolie eller babyolie over plasteret. Vent nogle minutter og lad olien arbejde sog godt og grundigt ind i plasteret. Når den er trukket godt ind i limen, kan du fjerne plasteret – let og ganske smertefrit.

Metoden kan også med held bruges til børn, der måske synes, st det er lige vel dramatisk at fjerne plasteret med et snuptag.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.