Nogle samler flere sko til huse end godt er. Ofte er det specielt de højhælede, der frister. En ting er, at man har mange flere sko end man kan nå at bruge. Der kan nemt være lidt samlermani i det – vi har trods alt kun 2 fødder og ugen har kun 7 dage. Ja, jeg er en af dem. Det er ikke dyre sko, men det er stadig sko og de skal jo opbevares på en eller anden måde! Og det bliver alt for let i bunden af skabet – det var ikke meningen.
For mange sko roder
Den anden side af skosamlermanien er den plads, de optager. For mange sko roder som regel – i hvert fald hvis man ikke har ret meget plads. Og roder skoene sammen, kan man ikke mere finde dem, man skal bruge – når man skal bruge dem. Skoskabe fylder godt i landskabet – selvom det ellers er en genial måde at få styr på sine sko på.
Men jeg har fundet metoden, der overgår dem alle. Her kommer en ide, der egner sig specielt til de højhælede – og som er stærkt pladsbesparende – og oven i købet billigt at lave. Jeg har slet og ret hængt dem på væggen. Det, de hænger på er sådan nogle stænger, man bruger i sit køkken til at hænge køkkenredskaber på!
Hvor kan man se på billeder her ved siden af. Jeg har hængt alle de højhælede (ok, jeg har flere end dem, I ser på billedet, men det skulle gerne give et indtryk! Det er en meget simpel løsning, der kan give en et hurtigt overblik over selv et anseeligt antal sko – og man kan have mange sko på meget lidt plads på denne måde. Ideen kommer oprindeligt fra IKEA Hacker, jeg har “adopteret” den.
Billig skoopbevarings-løsning
De stænger, som er brugt til denne “sko-væg” er fra IKEA – som sagt oprindeligt beregnet til køkkenopbevaring. De er 55cm og koster 15 kr. Jeg har
brugt 5 af slagsen, så det er en udskrivning på 75 kr. Sådan en stang har plads til 3 par sko (og jeg bruger størrelse 42!) – altså har jeg plads til 15 par højhælede sko i en sådan løsning. Og det er noget man kan bygge videre på i den takt man bringer flere sko til huse. Selv kan jeg sagtens placere flere i højden hvis det skulle vise sig at være aktuelt!
En “Bygel” stang, som den hedder, er nemt at sætte op – 4 skruer i væggen er det eneste, der skal til. Men som de fleste kan se, egner denne løsning sig kun til sko med hæl. Jeg tror faktisk, jeg bliver nødt til at udvide med nogle flere af slagsen….tro mig, skulle jeg få overkapacitet, kommer den ikke til at stå tom længe!De stænger, som er brugt til denne “sko-væg” er fra IKEA – som sagt oprindeligt beregnet til køkkenopbevaring. De er 55cm og koster 15 kr. Jeg har brugt 5 af slagsen, så det er en udskrivning på 75 kr. Sådan en stang har plads til 3 par sko (og jeg bruger størrelse 42!) – altså har jeg plads til 15 par højhælede sko i en sådan løsning. Og det er noget man kan bygge videre på i den takt man bringer flere sko til huse. Selv kan jeg sagtens placere flere i højden hvis det skulle vise sig at være aktuelt!
Så har du flere sko end du har plads til? Og nænner du ikke at skille dig af med dem? Så overvej denne løsning – sommetider er det enkle det mest geniale. Her har man på samme tid plads til masser af sko på en gang – på utrolig lidt plads – for mit vedkommende uudnyttet plads. Og det er en prisbillig løsning, der kan sættes op af enhver. Du behøver ikke være handy(wo)man. Det er blot at skrue det op.