Selvvanding til dine planter

Ferietiden er dejlig for os mennesker, men knap så dejlig for de potteplanter, som vi efterlader derhjemme. Det kan nemt få det alt, alt for tørt. Jeg ved godt, at man kan købe selvvandingspotter i dyre domme. Jo, de fås naturligvis, men billige er de ikke. Og hvis man har mange planter, kan det blive noget af en udskrivning. Og der er selvfølgelig muligheden med at stille dem  i badekarret med vand i bunden. Altså hvis man er den lykkelige ejer af et badekar…

Gør det selv-selvvanding!

Men der er en anden mulighed. Du kan lave dit eget selvvandingssystem til dine planter – på en meget enkel måde. Det er ganske almindelige plastikflasker, du kan bruge til at lave dit eget selvvandingssystem! Ok, måske ikke selvvandingssystem – men selvvanding i hvert fald!  De flasker, som der alligevel ikke er pant på, skal du gemme til formålet – og gør så dette:

  • Fyld flasken med vand
  • Vend den på hovedet mens du holder for “halsen” så vandet ikke løber ud
  • Stik den godt ned i pottemulden, mens du holder for halsen
  • Slip og klap jorden sammen omkring den

Vandet vil nu blive frigivet langsomt. Vælg flaskestørrelse efter hvor meget du mener, den pågældende plante har brug for. Vandet frigives under jorden – og det betyder at fordampningen er minimal. Dine planter får altså mere ud af vandingen en hvis det var almindelig vanding på jordoverfladen. Jeg indrømmer, at det  måske ikke just er dekorativt med alle de der plastikflasker stikkende op af potterne, men mon ikke planterne er ligeglade – blot de får det vand, de har brug for?

Mere om selvvanding

Læs desuden om en metode, hvor du kan lave selvvanding til dine planter under jorden! Det er en meget enkel, men genial metode, som måske er lidt mere haveegnet. Også her er udgifterne til selvvanding tæt på nul – det er nemlig også her plastikflasker, du skal bruge….

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.