Har du fået købt for meget hvidløg? Selv har jeg flere gange købt de der hele ranker af hvidløg, som der skal en husstand på 8-10 mennesker til at spise sig igennem. Egentlig ved jeg godt, at det er en alt for stor portion. Der er en vis risiko for, at en stor del af hvidløgene går til spilde, hvis da ikke man finder nogen at dele med. Eller fryser det ned.
Hvidløg kan fryses ned!
Man tænker ikke på det, men hvidløg er faktisk en af de ting, man med stort held kan fryse. Faktisk kan man flere steder købe frosset, knust hvidløg. Og hvis producenterne kan fryse hvidløg, så kan du altså også.
Sådan nedfryser du hvidløg
For det første skal det knuses eller på anden måde findeles.
Det kan gøres i en køkkenmaskine. Nu er det jo sådan, at man som regel ikke bruger ret meget af gangen, så man skal gerne have adgang til den mængde, man skal bruge – uden at tø det hele op igen og igen.
Der er 2 oplagte muligheder, når du vil fryse hvidløg ned.
- Prøv at fordele det ud på en plade i fryser – altså løsfryse det. Så kan du tage en smule ud af posen uden at skulle tø det op.
- Tag en isterningsbakke og lave hvidløgsterninger i passende størrelse