Naturpynt – hent julepynten i skoven

Julen nærmer sig og mange familier er godt i gang med julepynten. Og den hjemmelavede slags er ikke helt uddød endnu. I butikkerne kan man købe masser af materialer til julepynt – meget af det er alt andet end billigt.

Blandt andet sælges der masser af naturpynt. Ikke mindst til juledekorationerne giver naturtingene noget specielt. Det er næsten et must. Men der er egentlig ikke nogen grund til at betale i dyre domme for noget, man kan hente gratis ude i skoven. Eller?

Naturpynt = (næsten) gratis julepynt

Det tager naturligvis lidt tid at tage i skoven efter materialer til julepynt, men hvorfor ikke lave en tur ud af det. Ikke mindst for familier med børn er det ideelt.

Det er nemlig sådan at man i de danske statsskove gerne må samle naturmaterialer. Det man samler må dog kun være til eget forbrug. Der er masser af ting, der kan bruges til julepynt og juledekorationer. Det kan være grankogler, fyrrekogler, mos, bark, nødder, bær, grene – og sikkert en masse andre ting, som man først kommer i tanke om når man er taget i skoven. Der er masser af muligheder – ikke mindst til dem, der har en god fantasi.

Man må desuden gerne tage de grene, der ligger på jorden – men ikke selv skære dem af træerne. Udtagelsen for dette er dog områder af skovene, som man bruger til pyntegrønt.

Du kan læse mere om reglerne for at hente naturpynt og naturmaterialer i statsskovene på skov- og naturstyrelsens hjemmeside.

Julepynt - hent naturpynt til julen i skoven

Julepynt – materialerne kan hentes gratis i skoven – hvis du vælger den naturlige slags. Billede Pexels / Pixabay

Naturpynt – tilsat lidt glimmer

Og har man samlet masser af naturpynt, behøver man ofte ikke så meget andet. Måske lidt guld-, sølv- eller kobberspray? Og lidt bånd, glimmer osv. Dette er muligheden for at frembringe masser af flot julepynt uden der er nogen omkostninger af betydning. Og specielt for børnefamilierne er det ideelt. De fleste børn vil elske at tage i skoven og hente materialer til julepynt – og ikke mindst at lave julepynten. Og det er billigt – især dem, der har børn, har rigeligt at bruge pengene på i juletiden.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.