Rengøring af soveposer

Er soveposen blevet beskidt? Efter campingturen, spejderlejren, overlevelsesturen, festivalen – eller noget helt femte. Indvendig i soveposen er det altid en god ide med en lagenpose, der kan tage det værste skidt. Det kan spare dig for en del soveposerengøring.  Har du ikke brugt en lagenpose, er vask måske nødvendigt. Nå ja, bagklog kan man altid være…

Men fremover – brug en lagenpose. Og indrømmet – sommetider er det ikke nok. Det er ofte sådan, at der, hvor man sover i sovepose, er måske ikke altid de steder, man går nyvasket til køjs – jævnfør ovennævnte eksempler.

Er soveposen imidlertid så beskidt, at vask ikke ikke undgås, er det vigtigt at kigge på den vaskeanvisning, der fulgte med soveposen. Læg mærke til, hvor høje temperaturer, den kan tåle – og læg ikke mindst mærke til, om det er muligt at tørretumble den.

Er vask nødvendig?

Måske er din sovepose kun en smule  plettet? Så kan du ofte slippe med at fjerne pletterne med en fugtet svamp – og så en gang luftning til at tage den dårlige lugt, som soveposer som regel ophober. Og dermed slipper du for vasketuren. Er der indtørret snavs, så prøv at skrabe det af før du bruger den fugtede svamp.

Sådan rengør du din sovepose

Soveposen kan kræve en gang rengøring engang imellem

Hvad er soveposen lavet af?

Sovepose

Skal soveposen vaskes?

Skal du vaske den, er det ikke uvæsentligt. hvis fyldet er dun, er det mere krævende at vaske end hvis der er tale om syntetisk fyld. Har du soveposen med steder, hvor den nemt bliver meget snavset, er syntet ofte at foretrække. Dun-soveposer skal for det meste håndvaskes og ikke ved særlig høje grader – ofte kun 30 grader. Og det sætter en grænse for effektiviteten.

Vil du vaske i maskine, er det en god ide at gå på vaskeri. Det skyldes, at der er større maskiner og soveposen har godt af at have god plads i vaskemaskinen. Det samme gælder, hvis du tørretumbler den. Begge dele kræver naturligvis først og fremmest, at vaskeanvisningen foreskriver det.

Der findes specielle vaskemidler til både dunsoveposer og syntetiske soveposer. Men holder du dig til et meget mildt vaskemiddel, gør det sjældent helt galt. Siger vaskeanvisningen, at du ikke må tørretumble, er der ikke andet at gøre end at tage en traditionel lufttørring. Det er fint til soveposer, men tager måske nok sin tid.

I bagklogskabens klare lys…

Bliver soveposen nemt beskidt indeni, så lav eller anskaf en lagenpose – hvis du da ikke allerede har en. Er det skidtet udenpå, der er problemet? Så overvej, om der kunne være mening i at imprægnere soveposen. De fleste soveposer kan faktisk imprægneres – lidt på samme måde som man gør med et telt.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.