Jeg fandt dem såmænd i Netto – af alle steder. Et børstesæt, som ved første øjekast ikke lignende noget, jeg stod og manglede. Men ved nærmere inspektion viste det sig, at man kunne bruge dem til at sætte på en boremaskine og bruge de – kraftigt roterende – børster til en rengøringsmaskine. Og det har straks et andet potentiale. Jeg har et eller andet sted set en video med dette, så jeg har en ide om potentialet. Så 79,- op af lommen og de kom med mig hjem.
Og boremaskinen blev til en rengøringsmaskine
Jeg har før set maskiner, der gjorde lidt det samme. Det var på noget TV-shop eller lignende, jeg er sikker på, at de var både overvurderede og overprized. Her har jeg allerede maskinen, jeg skal bare bruge børsterne. Lige til at overskue. Det er fantastisk. Jeg har prøvet på fliserne og på flisegulv. Skidt forsvinder uden de store anstrengelser. Dertil kommer, at denne maskine betyder, at jeg kommer til at bruge mindre rengøringsmiddel end når jeg rengør manuelt. Og det er da enkærkommen sidegevinst. Jeg elsker at bruge ting til noget, de ikke er beregnet til – dette er ingen undtagelse.
Motoriseret knofedt?
Ja, dette er ren motoriseret knofedt, der kræver ikke at jeg skrubber og skurer. Og det kan man vel dårligt være ked af. Min næste tanke er, om det måske kunne bruges udendørs på fliser og murværk? Jeg har nemlig en del steder, der trænger til at blive rengjort i bund. Og jeg har en gammel boremaskine, en af dem med ledning, som er stærk, men har noget slør. Jeg har aldrig helt nænnet at smide den ud og tænkt, at den kunne måske bruges til et eller andet. Måske er det dens skæbne? Men mere om det, når jeg har afprøvet det. Nu er disse børster jo desværre ikke noget, man kan købe på ethvert gadehjørne. Og hvornår de kommer i Netto igen – hvis overhovedet – er ikke til at vide. Det var et af de der ugetilbud, som man jo egentlig ellers bør holde sig fra for ikke at forkøbe sig på de underligste ting. Men fortvivl ikke, jeg er på sporet, her er hvad jeg har fundet.
- Jem og Fix har nogle boremaskinebørster. De er lidt anderledes, de er rundede i snuden, men sikkert brugbare alligevel.
- Jeg har fundet dem på Ebay, hvor man kan købe sæt eller enkelte. De kommer fra Kina, så vær opmærksom på at det tager sin tid at nå frem. Desuden er der toldregler, du skal være opmærksom på, når du handler uden for EU. Find dem her under søgningen Drill Brushes set.
- Når jeg googler “boremaskine børste” – kommer der er masse frem. Tjek lige priserne – de er meget forskelligartede.
- Hvis alt glipper, så lav dem selv. Hvordan kan du se på videoen herunder: