Hvem ligger ikke inde med madrester, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med? Noget kan anvendes til menneskeføde, noget kan anvendes, men er så-som-så i kvalitet – noget igen er uspiseligt.
Men nogle gange skal man tænke sig om en ekstra gang før maden ryger ud. Der er nemlig en del ting, der kan bruges til noget andet – og det er faktisk hudpleje. Når du læser deklarationerne på sæber, cremer osv. – hvor ofte ser du så ikke fødevarer nævnt? Rigtigt: mange gange! Om kan de bruge det – så kan du også!
Her kommer en del eksempler på anvendelse af madvarer, som rigtig mange af os smider ud. Men der kan sagtens være ting, vi ikke ville spise, som stadig kan bruges udvortes.
Forslag til skønhedspleje (og et par småting mere) af mad vi ville smide ud :
- En banan, der er lidt for blød? Mos den, og brug den som hårkur. Lad den sidde i håret en god times tid – skyl derefter godt ud.
- Æg er også super til håret og kan virke som kur eller som shampoo, evt. tilsat lidt citron. Igen brug en plastikpose for at få maksimalt udbytte at råvarerne der suger bedre ind i håret jo længere det sidder under posen.
- Er en øl ikke blevet drukket op, bruges blot som hårkur – det giver håret nyt liv og glans. Øl er godt for håret – her gør det ikke noget, at den er tam.
- Jordbær kan moses og bruges som en slags ansigtsmaske – at de er lidt bløde og knap så pæne spiller ingen rolle.
- Kaffegrums er supergod som bodyscrub også – tilsat sæbe og lidt olie – eller noget hel tredje. Ellers brug det som rensemiddel hvis du har meget ru og beskidte hænder – også her er kaffegrums godt. Kaffegrums har i det hele taget mange anvendelsesmuligheder. Eller hvad med kaffegrums i håret?
Vi er først lige begyndt – der kommer mere
- Skaller fra en ananas? Nej, heller ikke nogen grund til at de skal ryge i skraldespanden! Brug ananasskallerne til kropspeeling i badet. Citrusskaller af forskellig art er også anvendelige.
- Her kommer en af de mere kuriøse: Du kan pudse sko med en bananskræl! Det var vist lige en afstikker fra det med personlig pleje.
- Havregrødsrester – brug dem til en havregrødskur til fødderne – rigtig god til dem, der døjer med.
- Indtørret, kedelig honning? Nej, selvom du ikke vil spise det, kan du bruge det alligevel. Brug det som et bodyscrub sammen med sukker.
- Avocadoen er brunlig indeni. Ok, måske vil du ikke spise den, men udvortes er det ikke noget problem. Brug avocadoen som ansigtsmaske – eller på hele kroppen.
- En slatten eller kedelig agurk? Pres saften ud og brug den i denne lidt alternative version af agurker på øjnene
- Rester af madolie, du måske ikke ville bruge til madlavning, kan stadig bruges på huden.
- Har du presset citronen, og vil til at smide den ud, så vent lige lidt. Kombineret med lidt olie har du den perfekte kur mod ru albuer!